Når du kommer til skade
Skulle du være så uheldig at komme til skade, får du brug for din ulykkesforsikring. Se her, hvad du skal huske.
Hvis du kommer ud for et uheld
Hvis du kommer til skade og får varige mén, fordi du f.eks. kører galt, styrter på cyklen eller falder ned af trappen, får du brug for din ulykkesforsikring. Den dækker de skader, du kan få ved den slags pludselige og uheldssvangre hændelser. Det kan f.eks. være skader på dine tænder, en meniskskade i knæet eller lignende.
Det skal du huske:
- Husk at anmelde skaden hurtigt
- Husk at du skal udvide forsikringen, og få det noteret på policen, hvis du dyrker farlig sport som kampsport eller faldskærmsudspring
Suppler med en børneulykkesforsikring
Det er lykken at få børn, men de kan også nemt komme ud for ulykker. Selvom dit barns ansvar er dækket af din forsikring, dækker den ikke de skader, dit barn selv kan få. Det er derfor en god idé at supplere med en børneulykkesforsikring. Den gælder døgnet rundt, til dit barn fylder 18 og giver erstatning, hvis dit barn kommer ud for en ulykke, der giver varige mén.







