Ved at fortsætte accepterer du cookies (inkl. tredjepart), som vi bruger til statistik og markedsføring - læs mere.
×

Populære videoer

Jeg har anmeldt en personskade: Hvad nu?

Kort fortalt: Vi kan først vurdere méngraden, når din tilstand er stabil og varig – typisk efter et år. I Mit Danske Forsikring holder vi dig opdateret, når der sker nyt i sagen, eller hvis du skal gøre noget.

Læs mere her

Hvordan ser jeg min dækning, pris, selvrisiko osv.?

Kort fortalt: Mit Danske Forsikring  er det bedste sted at starte, når du skal have overblik over dine forsikringer og pension. Her kan du fx se din dækning, selvrisiko og hvad du betaler. Du kan også anmelde og følge skader.

Læs mere her

Top-5 spørgsmål om ulykkesforsikring

Ja, hvis du har vores udvidede ulykkesforsikring, dækker vi behandling hos en fysioterapeut, kiropraktor eller akupunktør i op til et år efter ulykken. Vi skal først have anerkendt din skade.

Det er et krav, at behovet skyldes din ulykke, og at behandlingen er rimelig, nødvendig og helbredende.

Erstatningens størrelse afhænger af, hvilken invaliditetssum du har valgt, og hvor alvorligt du er kommet til skade. Vi tager udgangspunkt i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledende méntabel:

Se den vejledende méntabel

Får du fx 10 % varige mén, og har du valgt en invaliditetssum på 1 mio. kr., får du en erstatning på 100.000 kr. Har du vores nyeste udvidede ulykkesforsikring (DF20103-4), og bliver du 30 % invalid eller mere, før du fylder 70, udbetaler vi dobbelterstatning – altså: Får du fx 30 % varige mén, og har du valgt en invaliditetssum på 1 mio. kr., bliver din erstatning 300.000 kr. x 2 = 600.000 kr.

Ulykkesforsikringen kan også dække tandskader, skader på briller, behandlingsudgifter mv. Du kan se de nærmere erstatningsregler i dine vilkår. 

Se dine vilkår i Mit Danske Forsikring

Hvis du har vores strakserstatning-tilvalg, dækker din ulykkesforsikring:

  • Knoglebrud
  • Helt eller delvist overrevet korsbånd
  • Totalt overrevet akillessene
  • Totalt overrevet sideledbånd i knæ

Ved knoglebrud mener vi brud på: kranie, kraveben, skulder, over- og underarm, albue, håndled, mellemhånd, ryg, haleben, bækken, hofte, lår, underben, knæ, ankel og mellemfod. 

Tilvalget giver dig et engangsbeløb på 12.216 kr. for ét brud eller én overrivning og 18.324 kr. for flere brud eller overrivninger ved samme ulykke. Vi betaler erstatning, når vi har lægelig dokumentation for din skade (typisk inden for 2-4 uger) - uanset om din skade giver dig varige mén eller ej.

Du kan ikke få erstatning for skader, der skete, før du købte din ulykkesforsikring. 

Ulykkesforsikringen dækker, hvis du får varige mén efter en ulykke, som sker under almindelig sport som fodbold, håndbold, ridning, skiløb, parkour, surfing mv. Den kan også dække tandskader, skader på briller, behandlingsudgifter mv.

Dyrker du fx karate, boksning, bjergbestigning eller motorløb, har du brug for vores farlig sport-tilvalg. 

Kontakt os

Fandt du ikke svaret?

Du er altid velkommen til at kontakte os.