Ved at fortsætte accepterer du cookies (inkl. tredjepart), som vi bruger til statistik og markedsføring - læs mere.
×

Husforsikring

Solid dækning hele vejen rundt om huset

  • Kan dække langt de fleste vand- og nedbørsskader
  • Vi erstatter i mange tilfælde til nyværdi
  • Valgfri selvrisiko – ned til 0 kr. – på de fleste dækninger
  • Skader vurderes af fagfolk, og du får én kontaktperson hele vejen
Få et tilbud

Sådan fungerer vores husforsikring

Med vores husforsikring får du den nødvendige og komplette forsikring til dit hus. Grunddækningen sikrer dig godt og solidt ved både brand, indbrud, hærværk og vand- og vejrskader. Dit ansvar som husejer er også dækket. Opgradér forsikringen med de fire tilvalg – bl.a. ekstra skadedyrsdækning og endnu bedre dækning af vandskader.

Vi dækker det meste til nyværdi, og hvis du får en skade på dit hus, bliver den vurderet af erfarne medarbejdere med håndværksmæssig baggrund – fx tømrere, murere, VVS’ere og bygningskonstruktører.

Du vælger selv, hvor små skader, husforsikringen skal tage sig af. Selvrisikoen kan være ned til 0 kr. på de fleste dækninger – undtagen skader pga. skybrud og tøbrud. Der er aldrig selvrisiko på husejeransvar og glas- og sanitetsskader (fx vinduer, glasdøre, toiletkummer og vaske).

Sådan dækker husforsikringen

Tilvalg: Gør din dækning endnu bedre


 

Se, hvad vores kunder siger:

Værd at vide om husforsikring

De vandskader, der følger rørbrud – både siveskader og pludselige rørbrud – er ofte meget dyre. Derfor får du tilvalget skjulte rør og kabler 25 % billigere, hvis du installerer et vandsikringsanlæg. Anlægget skal opfylde en række betingelser.

Betingelser for at få en lavere pris på tilvalget skjulte rør og kabler:

  • Dit vandsikringsanlæg skal overvåge tilførslen af enten brugsvand eller både brugsvand og direkte fjernvarme
  • Anlægget skal være funktionsdygtigt
  • Det skal løbende holdes ved lige efter leverandørens anvisninger
  • Anlægget skal automatisk lukke for vandet, når det måler en utæthed i rørsystemet, hvad enten utætheden opstår pludseligt ved akutte brud eller som en utæthed, der udvikler sig langsomt
  • Du skal vælge et af anlæggene herunder. Vær opmærksom på, om anlægget overvåger brugsvandet – det er ikke nok, at det kun overvåger fjernvarmeinstallationen.

1. Aqua Alarm – kun til brugsvand

- lukker automatisk for vandet, hvis det løber uafbrudt i et vist tidsrum. Tidsrummet kan indstilles til at være på mellem 1 og 30 minutter – som udgangspunkt er anlægget indstillet til at lukke efter 30 minutter.

Køb hos Dansk Vandalarm

2. DanTaet – til både brugsvand og fjernvarmeanlæg

- lukker automatisk for vandet, hvis der på én gang tappes mere end en vis mængde vand – mængden kan indstilles. Desuden kontrollerer anlægget, at vandet ikke løber i mere end 30 minutter ad gangen.

Køb hos DanTaet

3. Vandvagt – til både brugsvand og fjernvarmeanlæg

- lukker automatisk for vandet, hvis den valgte grænse overskrides, eller hvis der sker en uafbrudt udsivning fra installationen. Anlægget har en feriefunktion, som giver forhøjet følsomhed, og udfører desuden regelmæssige selvtest samt logger hændelser i udredningsøjemed.

Køb hos Vandvagt

4. Kamstrup Multical-system – for professionelle

- et professionelt lækovervågningssystem, der kan sikre kontinuerlig overvågning af både fjernvarme- og brugsvandsinstallationer.

Køb hos Kamstrup

Risikoen for brand i huse med stråtag er væsentligt højere end i huse med hårdt tag. Hvis du isolerer og brandsikrer på en bestemt måde, kan du reducere risikoen kraftigt – og samtidig sandsynligvis spare en del på forsikringen.

Her kan du se, hvordan arbejdet skal udføres – der er alle de detaljer, din håndværker skal bruge i sit arbejde.

Vilkår

Alle detaljer står i vilkårene

Siden her handler om den nyeste udgave af forsikringen. Det er ikke en fuldstændig beskrivelse. Hvis du vil vide i detaljer, hvad og hvordan forsikringen dækker, kan du downloade de nyeste vilkår herunder. Har du allerede forsikringen? Log ind i Mit Danske Forsikring og se de vilkår, der gælder for dig.

Andre forsikringer