Ved at fortsætte accepterer du cookies (inkl. tredjepart), som vi bruger til statistik og markedsføring - læs mere.
×

Hvis du kommer til skade

Skulle du være så uheldig at komme til skade, har du brug for din ulykkesforsikring. Læs her, hvad du skal huske.

Sådan er du dækket

Hvis du kommer til skade og får varige mén, fordi du fx kører galt, styrter på cyklen eller falder ned af trappen, så skal du bruge din ulykkesforsikring. Den dækker de skader, du kan få ved sådanne pludselige hændelser.

Sker der et uheld, er det vigtigt, at du anmelder skaden så hurtigt som muligt – jo før kan vi sikre, at du får den rette hjælp.

Husk også, at du skal udvide din ulykkesforsikring, hvis du dyrker farlig sport som kampsport eller faldskærmsudspring.

Læs mere om ulykkesforsikring

 

Hvis du ikke længere kan passe dit arbejde

Er du kommet til skade eller blevet alvorligt syg, så du ikke kan passe dit arbejde – enten midlertidigt eller varigt? Så kontakt dit pensionsselskab. Du kan nemlig via dem have forsikringer, der sikrer dig hjælp til at blive hurtigere rask eller giver dig økonomisk støtte, hvis du ikke kommer tilbage i arbejde igen.

Hvis dine børn kommer til skade

Børn kommer nemt ud for ulykker. Det er derfor en god idé at købe en børneforsikring. Din egen ulykkesforsikring dækker nemlig ikke dine børn, hvis de kommer til skade. Med en børneforsikring er dine børn sikret døgnet rundt, indtil de fylder 18 år - ikke kun ved alvorlige ulykker, men evt. også ved kritisk sygdom.

Læs mere om børneforsikring

Få flere gode råd